Language B

Language B er i udgangspunktet et forløb, som er planlagt efter, at læreren er fysisk tilstede på skolen, men visse skoler godkender at undervisningen foregår online med en ekstern lærer. 

Selve indholdet i undervisningen er det samme, som hvis jeg havde været ansat på skolen. IB har defineret de faglige områder, der skal dækkes i de to år, og de har også udpeget de 5 temaer, som al undervisning skal centreres omkring. Hovedformålet er at hæve evnen til at kommunikere på dansk, både skriftligt og mundtlig. Eftersom undervisningen er 1:1, så har jeg i vid udstrækning mulighed for at fokusere min undervisning på de områder, som eleven har mest brug for hjælp til at mestre bedre. 

Forløb

Det centrale i forløbet er de ugentlige Zoom møder, hvor fokus vil være på gennemgang af de faglige dele, og feedback på de skriftlige opgaver, der løbende skal afleveres. Møderne modsvarer de timer, man ville have haft i skolen, så der vil være lektier, der skal laves til hver time.

Som afslutning på forløbet er der 4 eksamener, som alle er defineret af IB og hvor disse kompetencer testes:

  • Skrivning
  • Lytning
  • Læsning
  • Tale og evne til at indgå i en samtale

Som ekstern online-lærer lægger jeg stor vægt på overholdelse af gensidige aftaler og ærlige tilbagemeldinger. Man kan ikke være lærer og sikre en succesfuld gennemførelse af studiet under disse rammer, hvis ikke den studerende også selv tager et ansvar for projektet.

3 niveauer

Der er mulighed for at vælge mellem 3 forskellige niveauer, Ab Initio, Standard Level, High Level. Indholdet er grundlæggende det samme, forskellen består primært af, hvad niveau man testes på ved de afsluttende eksamener.

Jeg tester elevens startniveau og kommer med min anbefaling ift. valget af IB niveau.