•

Som litteraturlærer læser jeg en del, og jeg står ofte i dilemmaet, hvilken bog skal læses nu.
En af måderne at holde sig selv opdateret på og samtidig læne sig op af andres anbefalinger, er at læse bøger af forfattere, der er blevet anerkendt for deres værker med en eller flere af de mange litteraturpriser, der uddeles hvert år.

Jeg har haft rigtig gode læseoplevelser med disse fem forfattere, som også tydeligvis er så kompetente forfattere at deres bøger er blever præmieret med en eller flere priser.

Kirsten Thorup

Listen over priser som Kirsten Thorup har modtaget er lang. Blandt de største er nok Nordisk Råds Litteraturpris i 2017 og Det Danske Akademis Store Pris i 2020.

Jeg har senest læst “Indtil Vanvid, indtil døden”. En fantastisk roman med en hovedperson, som på mange områder er en sympatisk kvinde med en forståelig mission. Hun vil forstå hendes afdøde mands valg i livet. Vi følger hende på et længere ophold i Munchen i 1942, hvor hun bliver vidne til hvordan det nazistiske Tyskland er bag facaden. Men i modsætning til kvinden, så kender vi læsere slutningen på Nazityskland og det er umuligt ikke at vurdere kvinden baseret på denne viden. Bogen fremstiller os mennesker som værende både selvbedrageriske og egoistiske, når det passer ind i vores eget selvbillede og samtidig så godtroende og optimistiske, at det snarere må kaldes naivitet.

Kirsten Thorup er desværre ikke på IBs liste - denne bog ville ellers være et fantastisk værk at snakke Global Issues ud fra.

Leonora Christine Skov

En af de meget populære forfattere blandt de danske boglæsere er Leonora Christine Skov. Hun har toppet salgslisterne flere gange med hendes bøger. Hun er også en meget flittig foredragsholder, hvor læserne også møder op i stort tal for at få hendes egne ord om bøgerne med på vejen. De Gyldne Laurbær blev i 2019 givet til Leonora Christine Skov for bogen “Hvis vi ikke taler om det”.

Jeg blev grebet af denne historie. Så grebet at jeg opfattede historien som en personlig beskrivelse af virkeligheden og derfor følte det som et tillidsbrud, da fortælleren pludselig meddeler at hovedpersonen i den bog vi følger tilblivelsen af, skulle omskrives. Forlæggeren synes ikke at karakteren fungerer optimalt. Så det man troede var en troværdig beskrivelse af forfatterens mor, viser sig pludselig at være en fiktiv person. Og for det ikke skulle være nok, så blev det også lige fortalt at andre af bogens personer også er fiktive personer. Selvfølgelig med inspriration fra virkeligheden, men stadig fiktive. Hvis ikke jeg allerede havde været klar over styrken i episke tekster, så fik jeg det godt nok lige skåret helt ud i pap. Tak!

C.Y. Frostholm 

Det Danske Akademi uddeler ikke blot sine egen pris, de har også ansvaret for at uddele Otto Gelsted-prisen. I 2021 gik prisen til forfatteren C.Y. Frostholm for hans bog “Træmuseet”.

C.Y. Frostholm er en af de mange boblende forfattere, der igennem tiden har skrevet flere meget anerkendelsesværdige bøger, men aldrig rigtig har fået det store gennembrud.

Træmuseet er en helt unik bog. Den arbejder på så mange plan at man kan genlæse den flere gange uden at finde den forudsigelig. Den er en smuk kærlighedshistorie koblet sammen med rejsebeskrivelser. Og samtidig er den et næsten uoverskueligt essay om forfatterens personlige passion for træer spundet ind i refleksioner om og over litteratur.

Og som alle gode essays - den bog bliver kun bedre af at blive læst flere gange.

Helle Helle

Jeg har været en stor fan af Helle Helle i mange år. Og det glæder mig hver gang hendes navn bliver nævnt i forbindelse med en bogpris. Hun har blandt andet modtaget De Gyldne Laurbær i 2012 og Det Danske Akademis Store Pris i 2016.

Hendes seneste bog “Bob” er på en gang typisk for hendes forfatterskab og samtidig nytænkende. Jeg kender meget få forfattere, der på en så umiddelbar legende let måde får fortalt sin historie, så man som læser sidder tilbage med en god mavefornemmelsen lige indtil, man får spurgt sig selv: Hvad skete der lige der…?

Hendes sprog er så enkelt og nemt forståeligt at man ofte bliver snydt og tror at det ordene beskriver er lige så enkelt og forståeligt. Lige indtil man begynder at reflektere over hvad der faktisk bliver sagt. En super stærk forfatter, der gudskelov også er at finde på IBs liste. Jeg har hendes bog “Dette burde skrives i nutid” på min litteraturliste og den er også oftest et hit blandt mine elever. 

Niviaq Korneliussen

Her er der tale om en utrolig stærk forfatter, der tør prøve kræfter med nogle af de meget svære spørgsmål her i livet. Hun blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2015 (Her vandt den norske fofatter Jon Fosse). Igen i 2021 blev hun nomineret og i år vandt hun så prisen for sin bog “Blomsterdalen”.

Dette er ikke en feel good roman - på INGEN måde. Den tager os læsere direkte ind i en meget mørk side af det moderne Grønland, nemlig de alt for mange selvmord blandt børn og unge på Grønland. Men hun vælger ikke den lette løsning at tale med store bogstaver om dette helt absurde forhold, eller fortælle en historie om hverdagens helte som prøver at gøre noget ved situation. I bogen følger vi en i udgangspunktet fornuftig ung grønlandsk kvinde, som nok har lidt svært ved at finde sig selv (men hvem har ikke det i skiftet fra barn til voksen), men som er reflekterende og omgivet af i udgangspunktet kærlige og forstående personer. Men alligevel går der så meget grueligt galt for hende.

Niviaq Korneliussen er desværre ikke på IBs liste, men bogen er måske også lidt for stærk læsning, når man kun har Zoom og emails som kommunikationsmiddel. Jeg ville nok foretrække at have mine elever i samme fysiske klasserum, hvis man læser bøger med så meget smerte i, der kunne ramme lige ned i elevernes egen verden.

•

Rigtig god artikel både for lærere og forældre til at blive lidt klogere på hvordan man kan håndtere en elev i klassen som vender hjem til DK efter skolegang udenlands.
Har du spørgsmål eller kommentarer til dette så kontakt mig endelig.

http://www.folkeskolen.dk/539532/laerer-boern-af-udlandsdanskere-kraever-saerligt-fokus

 

•

Godt nyt for IB-ansøgere til danske videregående uddannelser:
Efter flere års kritik af konverteringsskalaen for ansøgere med Internationale Baccalaureate eksamen, har Uddannelsesministeriet justeret skalaen. Tjek selv hvad ændringerne betyder for dig på Uddannelsesministeriets hjemmeside.

 

• 1 Comment

•

Danmark er et-sproget, vi har derfor som danskere oplevelsen af, at det normale er at kunne ét sprog, som man har lært i hjemmet. Øvrige sprog har man lært i skolen. Disse har vi lært, fordi vi ikke kan leve i et moderne samfund uden at kunne mindst et andet sprog, nemlig engelsk.

De fleste af os oplever, at når vi taler eller skriver på engelsk, så skal man tænke sig om, man mangler måske de helt præcise ord og vendinger, og bitter erfaring har lært os, at man nogen gange må udtrykke sig mere simpelt på disse sprog, end man kan på dansk.

Derfor har vi det ofte svært når vi møder to-sprogede. Vi tænker ofte: ”Hvor godt kan de nu de her to sprog? – Mon det ikke bare er lidt lige som når vi andre taler et fremmedsprog, det går men det risikerer at blive unuanceret." Når vi derfor møder to-sprogede, og når vi befinder os i lande, der er to-sprogede, så undrer vi os. Vi synes måske lige frem, at det er synd, at dette to-sprogede menneske skal beherske to sprog for at kunne fungere i hverdagen. Et sprog i skolen og et andet derhjemme, eller et sprog med far, og et andet sprog med mor. Kan det give mening?

Det ikke bedre af, at vi i medierne møder historier om faglige problemer for to-sprogede i det danske uddannelsessystem. Vi bliver altså bekræftet i vores antagelse – to sprog er et problem – og cirklen er sluttet. To-sprogethed skal undgås.

Dette betyder også, at vi bliver udfordret, når vi pludselig står i situationen, at ens eget barn skal fungere som to-sproget. Enten fordi far og mor ikke har samme modersmål, eller fordi det sprog barnet møder i skolen som undervisningssprog er et andet, end det I taler i hjemmet. Eller en helt anden kombination.

Og så kommer man jo i tvivl – hvad er det rigtige at gøre? Som forældre vil man jo gerne skabe de bedste rammer og beskytte sit barn mod problemer. Både nu og på sigt.

Her kan det være godt at vide, at mere end halvdelen af jordens befolkning er to-sprogede. De fleste vokser altså op i sammenhænge, hvor det er at kunne mestre to sprog, eller flere, afhængig af kontekst er helt normalt. Et godt eksempel fra vores egen del af verdenen er Catalonien, den region i Spanien hvor Barcelona er hovedby. De fleste i denne region vokser op med to sprog, nemlig spansk og catalansk. Og jeg mindes ikke at have stødt på mange nyheder om problemerne, som catalanerne står overfor på grund af dette. Snarere tværtimod er Catalonien en af Spaniens rigeste provinser. Nok ikke fordi de er to-sprogede, men deres to sprog er i alle fald ikke en hindring for dem.

Så nervøsitet for fremtiden for ens barn på grund af to-sprogethed er ikke det der behøver at tage ens nattesøvn. At vokse op som to-sproget er snarere normen en undtagelse på verdensplan.

Men når det er sagt, så er der trods alt en del man skal være opmærksom på, når ens barn lever i en to-sproget verden.

Mere om to-sprogethed og om det at give sit barn to, eller flere, sprog, i et af de næste blog-indlæg.

•

Mange børn lever i en sammenhæng, hvor det at kunne begå sig på flere sprog er en forudsætning for at klare sig. Dette skyldes ofte, at far og mor ikke taler samme sprog som modersmål, og man ønsker at barnet skal lære begge sprog, eller måske at familien har et/flere sprog hjemme, og i skolen bruges et helt andet/tredje/fjerde sprog.

Uanset hvordan disse muligheder er kombineret, så er det vigtigt at huske, at man kun lærer sprog, hvis man udsættes for det og har anledning til selv at bruge det. Og jo mere varieret påvirkning og jo større behov for brug af sproget desto bedre. Derfor gælder det om at skabe en hverdag, hvor de nødvendige sprog indgår naturligt.

Sprogene skal optimalt have samme status, også selvom de ikke bliver brugt lige meget. Hvis barnet oplever, at det ene af sprogene har højere status og bruges til mere, så vil fokus automatisk flytte der over, og lysten til at lære det nedprioriterede sprog vil helt naturligt blive reduceret.

Det handler altså om at skabe en hverdag, hvor de nødvendige sprog indgår på en lige så naturlig måde, som hvis man kun havde haft brug for et sprog. For på den måde sikrer man, at den sproglige påvirkning bliver så bred som muligt, og det ordforråd man løbende bygger op bliver så varieret som muligt og kan dække alle de mange områder, som er nødvendige for at have et fuldt funktionsdygtigt sprog. Har forældrene hver sit sprog, så er det vigtigt, at hver forælder bruger sit eget sprog i stort set al kommunikation med barnet.

Ved barnet, at man også forstår det andet sprog, der bruges i hjemmet, er det helt naturligt, at barnet ind imellem vil svare på det andet sprog. I nogen perioder vil det være en form for trods, og i andre sammenhænge skyldes det udelukkende, at barnet ubevidst foretrækker det andet sprog. Men uanset årsag, så skal man fortsætte på sit eget sprog. På den måde sender man et klart signal om, at ens sprog har værdi.

For at fastholde samtalen på ens eget sprog, så kan man vælge at gentage, det barnet lige har sagt bare på sit eget sprog. Herved viser man, at man forstår, hvad der blev sagt, men man ønsker at snakke sit eget sprog. Og skulle det være fordi barnet mangler de rigtige ord, så hjælper man jo indirekte ved at sige sætningen på det rette sprog, så barnet hører og lærer ordene til næste gang.

Skulle barnet blande de to sprog sammen, så fasthold igen samtalen på dit eget sprog, men få sagt det, som barnet har valgt at sige på det andet sprog på dit eget sprog på en naturlig måde i den videre dialog. Herved bliver barnet mindet om at det udsagn, det lige har sagt på det andet sprog også kan udtrykkes på dit sprog og er fuldt ud lige så dækkende.

Det vigtigste i denne sammenhæng er at lade det være naturligt, at der anvendes flere sprog, som har lige værdi i hjemmet. Undgå derfor at direkte at rette på barnet, når det bevidst eller ubevidst vælger at bruge det andet sprog.

Hvis du selv forstår det andet sprog, så snak bare videre, men sørg for at anvende de rigtige ord/vendinger på dit sprog i den videre dialog, så barnet bliver mindet om dem. Hvis du ikke forstår det andet sprog, så reager lige som du reagerer i alle andre sammenhænge, hvor barnet siger noget, du ikke helt forstår. Udvis en undren og et ønske om at forstå, spørg hvad barnet mener.

Undgå for alt i verdenen at korrigere og påpege sproglige fejl – for så har den hyggelige snak ved middagsbordet om dagens oplevelser pludselig skiftet karakter til opdragelse og eller undervisning, og hvis det sker for ofte, så vil barnet automatisk søge at undgå dette, ved at kommunikere mindre.

I en af mine næste blogs vil jeg snakke lidt om strategier ift. at håndtere situationen, når man har et sprog i hjemmet og et sprog i skolen.